Ungdomshus i Bispebjerg

Der er plads til et ungdomshus i Bispebjerg/Nordvest. Selvom mange var ved at sluge morgenkrydderen, da det blev kendt at der måske skulle ligge et ungdomshus på Frederikssundsvejensskole. Så synes jeg nu det lyder som en rigtig god ide. Bydelens historie og udvikling burde medvirke til at indbyde til større gæstfrihed end det umiddelbart tegner sig. Faktisk er min bekymring at kritikerne af et ungdomshus på Frederikssundsvejensskole ubevidst faktisk går ufredens ærinde og risikere at misse en stor chance for at skabe muligheder for de unge i bydelen.

Jeg har også brændende hollændervogne og stenkast på nethinden og jeg ser også stadig grafitti og svineri på Jagtvej 69, men der er helt andre forhold på spil ved etablering af et nyt undgsomshus. Vi har selv et ansvar for at det går godt. Det er klart at man ved en afstandstagen fra start vil bidrage til skel og konflikter. Hvem vil respektere nogen der i forvejen er sure på en?? Hvis man istedet fokuserede på at være åben og modtagelig - vil tilskyndelsen fra de nye (!!) unge i området helt sikkert også være mere respektfuld.

Nordvest var engang et arbejderkvarter, hvor mange i arbejderklassen levede deres liv i civilsfæren, mens deres arbejdsliv formede sig i fabrikker og virksomheder i nærheden. Det var ikke de bedste kår de levede under og ofte var der tale om at mange boede i små lejligheder og under med nutidens og datidens øjne nogle kummerlige vilkår. På tros af dårlige kår er der mange der associerer til et nordvest hvor solidariteten og sammenholdet alligevel var en stor del af det frie liv. Alligevel synes Nordvest har undergået en forandring samtidig med den samfundsmæssige forandring. Åbenheden er tilsyneladende forsvundet i takt med at indtægterne og boligerne er blomstret. Synd og skam for det er som det er med mennesker - vi trives en gang bedst i en gensidig respekt og solidaritet. Jo bedre vi har det synes skellet at vokse og vores afhængighed af hinanden dale. Vi skaber større konflikter i dag - på trods af vi faktisk materielt har det bedre. Vi burde overveje situationen igen og opveje mulighederne igen. Et ungdomshus vil jo ikke nødvendigvis blive det samme som det på Nørrebro. Så langt fra.

Nu er der mange der allerede har taget stilling - måske inden de overhovedet nåede at tænke over tingene. Bispebjerg og Nordvest har med et nyt ungdomshus en stor chance for måske at få noget der kan igangsætte og skabe muligheder for områdets unge (og måske være med til at løse nogle af de eksisterende “ungdoms” problemer - og vi har i Nordvest store problemer med at finde aktiviteter til de unge. Et ungdomshus kunne være et fint tilbud koblet med måske nogle kulturelle og ligefrem kommunale tilbud til de unge. Økologisk Madlavning, værested og alternativ musik i ungdomshuset koblet med musisk undervisning, fri filosofiundervisning, IT, lerværksted og gymnastik i resten af huset kunne være cool.

Sluttelig vil jeg sige at mange skaber frygtsomme billeder på en ringe og usaglig baggrund. Der er ingen grund til at tro at et ungdomshus på Frederikssundsvejensskole vil være en kopi af Jagtvejen 69. For det første skal huset deles af flere. For det andet vil huset have en helt anden “for legitim” historie. For det tredje vil klientellet formodentlig være et andet som følge af beliggenheden. Derudover vil det nye hus være helt afhængig af den opbakning og brug lokalmiljøet har tænkt sig det skal have. Sagt på en anden måde vi som beboere i området har en væsentlig indflydelse på husets udvikling.

For alligevel lige at runde den med historien. Så er der forskel på den generation der startede ungdomshuset på Jagtvejen og de der skal etablere den på Frederikssundsvejensskole. Den generationsforskel er at huset på jagtvejen blev etableret i en protestperiode med BZ’er kultur og andet “autonom” kultur. Dette hus vil på ingen måde kunne etableres (og slet ikke med lokalmiljøets accept) på lignende vilkår. Kort sagt det vil lugte alt for langt væk af accept og forståelse at de unge ikke vil kunne danne den samme “lim” eller konsistente og “ideologiskbaserede” rygrad i et ungdomshus udpeget af kommunen, med lokalmiljøets accept, og hvor de tilmed skal dele huset med etablerede kulturtilbud. Det nye hus skal opbygges med en helt anden indgangsvinkel - og min vurdering er at man vil forsøge, men det er samtidig min vurdering at den “hårde” kerne der er tilbage ikke vil holde lang tid i det nye hus.

Situationen omkring ungdomshuset er i hænderne på lokalbefolkningen og de nye ungdomsrødder. Vi skal for hele områdets skyld give det en chance og prøve at finde de positive og konstruktive tanker frem!

Ungdomshuset på Frederikssundssvejensskole vil være en god løsning på konflikten som gerne skulle give Nordvest/Bispebjerg noget og samtidig endeligt lande den konflikt der har kørt over en alt for lang periode nu.

Skriv en kommentar til dette indlæg: