Ligeløn: Naturligvis skal BUPL med på FOA løft…
Ligeløn forstås i denne forstand ikke harmonisering af mande og kvindeløn, men blot ligeløn i de faglige grupper. En af konsekvenserne af dette års overenskomster gav desværre det resultat, at der opstod skel i lønløftet mellem BUPL pædagoger og medhjælpere og FOA pædagoger og medhjælpere. BUPL’s HB havde valgt at indgå forlig, mens FOA havde mere på spil over flere grupper og derfor forlod forhandlingerne. FOA vandt - BUPL tabte - nu skal BUPL personalet med på vognen igen. Samarbejde og ikke gammelt nag skal hjælpe processen på vej.
Jeg har altid synes at det var forvirrende med to forbund for to faggrupper, men det er nok ikke nu man skal forsøge sig med at argumenter for at pædagoger og medhjælpere bør samles i BUPL… ;o) Nuvel har overenskomstprocessen vist et problematisk forhold de to forbund imellem og overvejelserne bør dog tages med - men det vil jeg lade forbundene vurdere, når henholdvis tømmermændene og champagne-rusen aftager.
Fra på søndag går ca. 13.000 pædagoger og pædagomedhjælpere i strejke for de har stemt nej til det underskrevne forlig. Resultatet er et eksempel på fagbevægelsens manglende evne til, at samarbejde i slutfasen af overenskomstforhandlingerne.
Det gjorde ondt på BUPL, at FOA pædagoger og medhjælpere, som fortjent fik et lønhop. Det var derfor ikke uventet, nærmest naturligt, at BUPL pædagogerne og medhjælperne underkendte HB’s forlig med KL og der må være nogle der i BUPL’s HB, der lige pt. overvejer deres situation.
BUPL står desværre dårligt og forhandlerne vil have de bedste kort på hånden for at så splid og splittelse i BUPL. Dernæst er det svært at vende tilbage til et forhandlingsbord, hvor parterne har “indgået” en aftale. Samtidig havde FOA flere grupper med i spil og således mere at spille om end BUPL vil have.
Nuvel, at BUPL blev sorteper pga. dårligt spillede kort, men det er vigtigt at få samlet feltet igen og det er vigtigt at Dennis Kristensen glemmer gammelt nag i processen og lader det faglige miljø og personalet samles.
61,1 % el. 25.619 stemte nej - det er et markant nej.
Jeg ønsker derfor pædagogerne og medhjælperne i BUPL god vind i sejlene - I har valgt at kæmpe og der skal kæmpes for det vil andet lige være en tur der starter op ad bakke. HB har et ansvar at lægge sig i selen for en storstilet kampagne… der vil bringe pædagoger og medhjælpere sammen igen.
Ligeløn i en hel anden kontekst!
Kilder:
www.dr.dk
www.bupl.dk
Skriv en kommentar til dette indlæg: