Flertal for fixerum
Støttet af store dele af befolkningen har SF i flere år kæmpet for fixerum til narkomaner, men regeringen og det lille flertal med DF har været tilbageholdende. Måske DF er ved at komme til fornuft, (pol. d. 20.2) men som det fremgår som sagt stadig lunkne. Hvis DF lytter til 69% af partiets medlemmer og alligevel har en anelse mere medmenneskelighed end V og K i denne sag - så kan der muligvis tegnes et flertal uden om regeringen, som kan give mulighed for etablering af fixerum. Dette vil være velkomment ihvertfald i København.
Der er ikke megen fornuft i at narkomaner er henvist til at stikke sig i det fri og med brugte forurenede kanyler. Samtidig med, at de brugte kanyler risikerer, at ligge og flyde til fare for andre. 74% af danskerne mener også at det er fornuftigt at give narkomanerne et sikkert og betjent sted til formålet. Samtidig kan man forvente at antallet af sygdomme og dødsfald som følge af brug af forurenede kanyler vil kunne begrænses. Det kan således ikke være pengene der holder oppositionen tilbage.
Kom nu der må kunne findes et flertal for ordentlige forhold for narkomaner og for deres omgivende samfund.
Kilde: http://politiken.dk/politik/article652553.ece
Skriv en kommentar til dette indlæg: