Elektroniske læringsmidler i folkeskolen
I SF foreslår vi at modernisere læringsmidlerne i folkeskolen. De tekniske hjælpe- og læringsmidler, som elektroniske tavler og computere i klasselokalet er en helt central del af denne satsning. Det gør vi fordi undersøgelser viser at det er en god ide og det giver børnene en anden dimension i læringsform. Igennem computere og de elektroniske læringsmidler kan megen klassisk undervisning relativt billigt hurtigt omlægges til at passe til det enkelte barn. Samtidig så er samfundet meget afhængig af at børnene kan håndtere det elektroniske isenkram, og dels er computeren, samt andre elektroniske medier blevet en stor del af vores sociale verden. Hvis du står udenfor denne verden af elektroniske kommunikationsredskaber kan dette også betyde at du står udenfor socialt. Det er ikke helt så sort hvidt - men langt henad vejene så er det en udvikling, hvor større forskelle mellem børn opstår som følge af bl.a. den differentierede adgang til computeren. Vi har derfor både et argument i forhold til fagligheden og et socialt argument i at vi igennem folkeskolen skal sikre en (nogenlunde) lige adgang til de elektroniske kommunikations og læringsmidler.
Jeg synes det er en helt rigtig vinkel. Moderne teknologi byder på så mange fordele som kan bruges fornuftigt både socialt, men også som læringsredskaber. Det er vigtigt at vi får givet adgang og udnyttet de muligheder der er og får udjævnet de sociale skævheder den nye teknologi også bringer med sig.
Se evt.:
Artikel om computere - MS deler ud - Nu synes jeg at det dels er et godt initiativ fra MS - men ved også samtidig at det er for at præge ungerne fra starten - så læs varsomt, men ideen er god.
Skriv en kommentar til dette indlæg: