Et cykelværksted til de unge drenge
Da jeg kom hjem i dag var fire drenge igang med at finde cykler i vores cykelskur. En begivenhed som sker ganske ofte. Jeg henvendte mig til de fire unge drenge som har været en 11 - 12 år gamle. De var såmænd helt fine at snakke med - og meget interesseret i at snakke. Nuvel så virkede de meget rastløse og på den måde ikke så meget anderledes end så mange andre af de drenge som vi i vores område oplever problemer med. Jeg spurgte meget indgående til deres hverdag, deres skole, om de gik i klub og om de gik til sport. Svaret var at de ikke gik i den lokale klub “underhuset”, men havde kendskab til den - istedet gik de i en anden klub, de gik på skolen i Lundtoftegade og de gik til fodbold. På den måde så lød det meget fint, men jeg kunne også godt mærke, at der var en rastløshed over drengene. Ikke at de var friske nok og var meget interesserede i at snakke. Nu havde de så gang i at forsøge at tage nogle cykler som ikke var deres og jeg kom til at tænke på om det kunne være en ide at få lavet et åbent cykelværksted, hvor de kunne komme og hvor gamle afdankede cykler kunne finde nyt liv og hvor drengene kunne have deres gang istedet for at rende på må og få. Det spurgte jeg om det kunne være interessant - og jeg så julelys i øjnene og de kunne bekræfte at det var en rigtig god ide. Hvis vi kan lave nogle væresteder for de unge og få skabt nogle forskellige aktivitetsmuligheder - vil vi spare os selv for meget - bl.a. det at man ikke en dag står og mangler en cykel.
Er der ikke allerede cykelværksted i ungdomshuset der kunne bruges?
Hej Peter. Det er et interessant bud - men jeg tror ikke der er cykelværksted i ungdomshuset. Desuden så mener jeg at det bør være bemandet - hvis det skal etableres som et generelt tilbud til de unge drenge (og piger) i området. Jeg er heller ikke sikker på at det ville være en god ide at placere det i huset, som har et andet formål.
Venlig hilsen
Claus
Hej Claus!
Jo, der er etableret et cykelværksted i UH, det ligger fint indenfor UH’s formål - herunder aktiviteter og øvelokaler - og jo, der er frivillige, som er aktive i en cykelværkstedsgruppe. De har endda alle de nødvendige cykelstumper og det nødvendige værktøj.
Så det er da en logisk og god ide, som Peter kommer med her. Og så kan det klares med frivillig arbejdskraft (UH-opgave), allerede kommunale lokaler (UH-lokaler) og administreres under kommunalt regi (som UH også er blevet via Kultur- og Fritid).
Mht. til døgnbemanding er den også i orden. UH har nemlig - ret ekstraordinært ift. alle andre steder i København - lov til at have overnattende nattevagt.
Så alle de praktiske detaljer er reelt på plads. Og SF kan vel sagtens se det smarte i at samle to tilbud samme sted under samme tag.
Om det så er bekvemt for UH er vel underordnet og reelt ligegyldigt. UH-aftalen siger klart, at “alle har adgang”.
Det er vel netop den slags aktiviteter, som gør at UH ikke vil stå tomt i mandag til fredag.
Det er da et forslag, som jeg netop kan se en mening i, at SF fremsætter. UH skal vel også stå for integration blandt unge?
Jeg har bestemt ikke noget imod at de unge drenge jeg mødte den dag og andre unge som har et behov for et cykelværksted kunne være med i UH (jeg vidste ikke at der var et cykelværksted, men fint at der er et). Det tror jeg såmænd heller ikke UH vil have problemer med. De unge drenge er som jeg skrev fantastisk flinke, når man taler med dem.
UH er bare ikke et “servicehus” - det er et aktivitetshus, hvor du skal sætte tingene igang selv. Her tror jeg så at filmen knækker for disse drenge.
Disse drenge har brug for en kærlig anerkendende støtte i sådan en aktivitet. Derudover nogen der kunne sørge for at der blev indsamlet cykeldele og holdt orden i værktøjskassen - på en fri og åben facon.
Gerne i samarbejde med vores integrationsmedarbejder i området.
Det kunne være rigtig cool, hvis UH ville invitere nogle af disse drenge ind. Eller selv vil starte et projekt kunne det være fint, men husets formål gør, at man ikke bør blande tingene sammen.
Hej Claus!
Så den eneste hindring er reelt, at de unge drenge selv skal starte aktiviteter og evt. skal guides af en voksen eller en over 18 i at lave cykelværkstedaktiviteter?
Resten er vel at booke tid og lokaler med Mandagsmødet (og dermed kommunen).
Det kan UH jo allerede være behjælpelig med. UH er et kulturhus for alle unge i København. Et cykelværksted for unge - uanset herkomst - er netop blot et af de rigtigt mange tilbud, som huset bør fyldes med, for at kommunens UH-aftale og deraf følgende tilskud kan berettiges.
Giv nu de unge cykeldrenge i dit cykelskur og UH lidt støtte fra en UH-workshopper. Så kan det let realiseres. Kulturhusansvarlig Jan Lindboe kan også varetage den opgave, hvis det er nødvendigt. Han ville sikkert kunne lide den opgave.
Der er mange andre gode tilbud, som sagtens kunne puttes ind i UH, når vi nu har taget hul på den overvejelse.
For så ville et UH faktisk kunne bare rimeligt berettiges. Vil du have en forslagsliste til egnede aktiviteter med basis i her i NV?
Alt der kræves er, at UH har et åbent sind og vil gøre, hvad der står i deres kontrakt. Der er mange, som mangler gode lokaler her i NV.
Og dermed ville der også måske komme integration og gensidig respekt de unge imellem her i NV. Slet ingen dårlig ide.
Jamen intet er umuligt. Jeg har tænkt mig at undersøge de muligheder der er. Det vigtigste er at få igangsat nogle aktiviteter i området.
Hej Claus!
Supplerende forslag oveni cykelværksted:
Mange 2G-unge i NV kører knallert/motorcykel og kunne sagtens falde ind i samme regi som cykelværksted.
Det kunne måske også få dem ind i andre end kriminelle kredse eller ind i bandemiljøet.
Og om du bruger et lokale til cykler eller motorcykler i UH er tæt på en smagssag. Prøv at tage kontakt til SFO i NV og få nogle af de unge 2G’ere ind i UH’s lokaler.
Så får kommunen klares flere aktiviteter under samme tag for det samme budget. Det ville være ret intelligent.