Gode forhold for børn i København? - kommentar til budgetforlig
Jeg burde have set det komme og havde det på fornemmelsen. Når der indgås det bredest mulige budgetforlig i København går det ud over noget - denne gang skolerne og denne gang også daginstitutionerne. Med budgetforliget er det vedtaget at udskyde en række genopretningsprojekter - trods det at man allerede på bl.a. Tagensboskole har igangsat processen og flyttet børn rundt. På mange måder er det lidt trist fordi vi trænger til at få gjort noget ved Tagensboskole. Det er samtidig også trist for de efterhånden tilbageværende børn på skolen skal trækkes med tumult et helt år mere.
Samtidig har plan “plads til alle” betydet at der bruges ekstra midler som er taget fra skoleprojekterne og det er min vurdering at den politiske aftale om udfasningen af plan “plads til alle” i marts 2010 ikke holder. Som forældre kan vi se frem til at vores børn skal have en “ekstraordinær” forringelse af deres forhold i dagtilbuddene i en længere periode end vi var blevet stillet i udsigt.
Det er ikke borgmesterens skyld for ved indgåelse af planen var udmeldingen fra Bo og SF at man ønskede de andre partiers garanti for at det ikke ville blive en generel forringelse af dagtilbuddene. Det var der ikke stor tilslutning til. Vi kan derfor formentlig se frem til at børnene må trives i en længere periode med færre kvadratmetre (og dem er der i dag ikke mange af). Mere støj og uro på stuerne. Alt mens politikere taler om at børnene skal det ene og det andet når de skal videre i skole. Jeg synes det er ærgerligt.
Selvom undersøgelser viser at København er den dyreste børneby (sammenlignet med de almindelige 6-by tal - hvilket primært skyldes de store lønforskelle) så har vi også et gigantisk underslæb på vedligeholdelsesgælden, som er med til at dræne kassen. I mange år har man bygget uden at indkalkulere et bygningsvedligehold. Denne vedligeholdelsesgæld fik SF italesat som væsentligt fokuspunkt og som en vigtig prioritet. Men den er også neddroslet med dette års budgetforlig.
I budgettet har man endvidere indkalkuleret “effektiviseringer” på daginstitutionerne, som betyder at forvaltningen nu er gået i gang med at finde besparelser svarende til det der ikke kan “effektiviseres” i praksis. Dette betyder konkret at en institution som Børnehuset Klatretræet som jeg er forældrebestyrelsesformand for forventelig skal lægge godt 100.000 kr. til næste år. Vi har i forvejen skåret kraftigt i servicen fordi Københavns kommunes strukturproces i 2008 kostede os kassen som følge af vores leders fravær. Samtidig med at der er flere børn og der kommer flere børn (blev udmeldt efter møde med forvaltningen i oktober) - så er det altså lidt rigeligt op ad bakke, at være den omsorgsfulde institution!
Jeg forstår godt at dette år var et år med få midler. Men jeg kan ikke se at de mange penge som vi smider efter gigantiske projekter skal være med til at dræne kommunekassen således, at vi går på kompromis med børnene i byen.
Jeg synes vi bør fortsætte genopretningen af de københavnske folkeskoler og sikre at forringelserne i daginstitutionerne ikke fortsætter efter marts. Det skylder vi de små københavnere.
Øv bøv - jeg blev trist da jeg først så det. Æv altså!
Hej Claus,
Du skriver om Tagensbo Skole i Lokal Avisen, der er vel produkt af “faglighed for alle” - men jeg går ud fra at du, ligesom Trine Schaltz, var imod sammenlægningen.
I dit brev klager du om en mangel på informationsmøde - på siden 5 i selvsamme avis kan du se at der holdes informationsmøde/hyggeaften i morgen, den 21 oktober, 19:30 - her kan du være med til at skabe et netværk omkring skolestart på Tagensbo Skole. Men du er muligvis allerede fastbesluttet for at bruge en af de private skoler?
Hej Peter
Tusind tak for din henvendelse.
Nej der er ikke truffet nogen beslutning. Men for at bringe det på op på et højere plan så synes jeg, at vi skal have bragt debatten over i et andet tema end sprogtest og tvangsfordeling, som den store løsning på problemet omkring elevsammensætningen.
Jeg er klar over at der ugen efter det læserbrev jeg refererer til blev bragt kom en indbydelse ud fra forældrenetværket “brug folkeskolen”. Fint - det er jo noget af det der skal til.
Noget andet er renoveringen og ombygningen af skolen som f.eks. er blevet udskudt et år i det seneste budgetforlig.
Over 200 elever har forladt skolen som følge af sammenlægningen og de udsigter til at skulle blive flyttet rundt.
Jeg vælger en skole jeg på baggrund af den viden jeg har føler mig tryg og fortrøstningsfuld ved. Den skole jeg tror min datter vil blive glad for at gå på.
Venlig hilsen
Claus
Jeg skylder måske at sige, at udskydelsen af renoveringsprojektet på Tagensboskole alene vedr. det fjerde spor på skolen. Derfor vil projektet fortsætte og åbne planmæssigt (ihvertfald indtil videre) i 2011. Af budgetaftalen er det ikke helt det man kan læse - men efter samtale med Jens Hygum (skoleleder) i dag er det sådan det forholder sig. Det letter naturligvis nogle af frustrationerne om det. Samtidig så kan det siges at der var rigtig mange forældre og børn til info. møde og det er dejligt at se - men det kom også bag på skolen som havde opsat to borde i en meget lavmålt forventning. Indholdet hører nok en anden fortælling til.
/Claus
Jeg synes bestemt også du skal vælge skolen på baggrund af den viden og mavefornemmelse du/I har.
Faglighed for alle, som vi alle ved, handlede i virklighed om at spare penge og sammenlægningen af skolerne i NV og institutioner andre steder i byen afspejler dette faktum.
For mig er det bekymrende at folkeskolen bliver fravalgt af de ressourcestærkeforældre, der føler sig tvunget til at vælge fri eller privatskole - især hvis det ender op i apartheidlignende tilstand med gode “danske” og gode “etnisk danske” skolerne side om side. Vi er på vej derhen, undtagen måské Sankt Ansgars eller Euroskole.
Disse skoler muligvis fungerer næsten helt fint - men, f. eks de har ikke kapacitetiten til at hjælpe børn med problemer som adhd - de bliver henvist tilbage til folkeskolen, hvor de kan få de nødvendige støtte gennem kommunen - men om det er på længere sigt sundt for samfundet er en helt andet spørgsmål.
Hej Peter. Tak for dine kommentarer.
Jeg er meget enig i at man skulle lave en masse om for at frigøre midler og en stor del af planen blev finansieret af BUF selv. Men man kommer heller ikke uden om at området fik midler til at starte med.
Samtidig mener jeg der var mange gode elementer i FFA og skal ses sammenhængende med den mindre reform, som blev igangsat i 2006 og 2007. Der blev flyttet mange penge rundt, sammenlagt skoler. I forvaltningen blev der rykket rundt m.v. Ny ledelse mv. Samtidig blev der vedtaget en ny budgetmodel, ny ledelsesmodel - der blev faktisk igangsat mange ting. Men det skal også ses i lyset af at U&U forvaltningen var kuldsejlet og havde særdeles ondt i økonomien. Så for at få rettet skuden op så skulle der igangsættes et større oprydningsarbejde. Det er ikke alt der var godt, men resultaterne begynder at vise sig. PISA undersøgelserne vidner om dette og må også fortælle en historie om en folkeskole i bedring. Det synes jeg man mangler at fortælle.
Men jeg synes man politisk bør bevæge sig ned fra helikopteren og træde ind i de enkelte skoler. Skoler med et elendigt ry og omdømme bør opprioriteres ellers får vi aldrig vendt den negative spiral de er i. F.eks. Tagensbo skole har et problem med at mange børn har forladt skolen. Hvilket med den gældende budgetmodel (taxameter) betyder at de får et tilsvarende hak i tuden økonomisk. Det i en tid hvor de for alvor har brug for midler. Nuvel det er en af de mere alvorlige sider af Faglighed For Alle - så der er bestemt mange sider af samme sag. Jeg synes vi har fået en stor del af rammerne på plads, men også at vi nu skal til at drøfte indhold.
/Claus