Børn har ret til et godt børneliv

Børn har ret til et godt børneliv - og det er vores ansvar, at sikre at rammerne for det gode børneliv. Vores ansvar som forældre. Vores ansvar som samfund og fællesskab.

Børn er vores samfunds skrøbelige råstof. Vi må i fællesskab løfte os ud af den anskuelse, at det enten er familiens ansvar eller det er samfundets ansvar – når det går galt. Vi har et fælles ansvar. Vi skal være de voksne og påtage os rollen som voksne og tage større del i det ansvar.

Børn er små mennesker, der formes og udvikles igennem deres udvikling og opvækst. De formes igennem deres egne familier, miljøer og deres sociale relationer. De formes igennem samfundets institutioner.

Vi har et ansvar for at sikre de bedst mulige betingelser for det gode børneliv. Vi har et fælles ansvar for at hjælpe børn, som er i vanskeligheder, vi har et ansvar for at møde børnene i børnehøjde og vi har et ansvar for at give børnene gode rammer.

I dag tilbringer langt de fleste børn en stor del af deres hverdag igennem institutioner, som vi igennem tiden har skabt og udviklet. Vuggestue, daginstitution, klub, skole, i fodbold klubben eller til svømning, kor eller karate og for rigtig mange også igennem ungdomsuddannelser. Vi ser det som en værdi, at børn går igennem disse institutioner, hvor de lærer, udvikles og formes igennem sociale relationer til deres omverden. Igennem samfundsinstitutionerne opnår de viden og kompetencer som sociale mennesker. Det er en vigtig værdi at være social og have sociale kompetencer og vi ser at det går galt, når børn kommer på et skævt socialt spor.

For det er det sociale der mange gange er den vigtigste faktor. Vi oplever omsorgssvigtede børn på tværs af klasser, på tværs af de økonomiske opvækstvilkår de har, på tværs af de kulturer de har med i baggagen. Vi oplever, at børn udvikles vidt forskelligt og udfra de forventninger vi stiller og anskuer børnene på.

Børn har forskellige vilkår og er forskellige mennesker. Det må vi acceptere. Derfor må vi også blive bedre til at opstille krav til de institutioner som skal have med vores børn at gøre - og vi må være med til at udvikle og investere i børnenes vilkår så vi opnår de bedst mulige betingelser for et godt børneliv. Vi bliver hele tiden klogere på børn - hvad enten vi nu antager, at der er tre intelligenser, 7 eller flere. Om de har en gameboy – eller ej. Børn trives med hvad de har – men vi skal sikre at de anerkendes og kompenseres for de rammer vi kan og vi skal have fagkundskaben med.

Et godt børneliv er et liv - som heldigvis langt de fleste børn gennemlever i dag. Både på hjemmefronten og i samfundets institutioner. Et trygt liv med udfordringer, med plads og rum til kreativ udfoldelse, med plads og rum til at lege, fantasere og opbygge historier. Et liv hvor de anerkendes som børn og får lov til at være børn på deres præmisser, men indenfor fælles normer og værdier. Et liv som sociale individer i et forpligtende kollektiv. Men det er også et liv, hvor vi som voksne tør stille krav og opstille udfordringer - for børn vokser med de udfordringer vi stiller. De vokser med det at blive værdsat og anerkendt. Igennem opgaver og legen - med og uden voksne - udvikles børn og vi skal turde stille de krav. Rammer og krav betyder også nærvær og omsorg.

Lige børn leger bedst er der nogen der siger. Det kan der være noget om. Men lige børn er børn, som mødes på lige vilkår og anerkendes lige af deres relationer. I dag er vi meget opmærksomme på det der adskiller os fra hinanden – og vi bør skifte retning og begynde at kigge på hvad der ligestiller os. Hvor er vi ens.

Vi skal i vores fællesskab anerkende børn, som værende lige og på lige vilkår eller kompensere herfor. Det skal ikke være laveste fællesnævner, men vi skal differentiere og dyrke lige børn udfra en social vinkel. Uanset kultur, religion eller status. Vi skal som forældre værne om vores børn og vi skal stille krav til forældre om at værne om deres børn. Vi skal kompensere for manglen heraf, men insistere og hjælpe forældre med, at hjælpe deres børn.

Børn skal respekteres og vi skal sætte standarder for børns rammer i hverdagen. I deres institution og til de muligheder som samfundet kan byde på. Vi skal arbejde på at sætte højere standarder for vores børn.

Børn bør leve under rammer vi i dag også sikrer os selv, som voksne. Vi må ikke gå på kompromis fordi det er dyrt og fordi børns stemmer ikke er høje nok. Vi skal sikre børnene en børneombudsmand, som selv kan tage sager op overfor kommunen. Vi skal sikre at børn og unge i skolerne og på ungdomsuddannelserne har nogle gode forhold - og med en arbejdsmiljølignende lov i ryggen også krav på det.

Børn skal sikres gode trygge og sikre rammer, men ikke forstået således at børn skal opvokse i kontorlandskaber. Arkitektur og rammer – skal være på børnenes præmisser.

Børn skal høres. Hvor vi kan høre børn skal vi medinddrage børnene. De skal opvokse i en demokratisk sfære. Børn skal opvokse sammen med voksne. Voksne betyder rigtig meget for børn og de voksne kan angive retningen for børn og sætte rammer for børn. Vi skal sikre tid og rum til at voksne kan være med i børnenes verden og vise børnene de voksnes verden. Det kræver tid og rum.

Børn udvikles forskelligt. Børn bliver modne på forskellige tidspunkter. Vi skal i højere grad acceptere at børn modnes forskelligt. Derfor må vi også i vores institutioner kompensere – differentiere og have mere fleksible ordninger i skift mellem institutioner.

Børn skal have lov til at være børn.