Ansvar følger efter stor succes for SF

Det var en hyggelig valgfest i går på Karrierebar på Vesterbro. Der var glæde og det var rart at se meningsfællerne i festligt sindelag. Det har været en hård tid og der er gået til makronerne. Men mens røgen letter fra valgt så skal vi også i arbejdstøjet for at omsætte den tillid vi har fået ved valget.

SF er gået markant frem efter valget i går - ikke mindst i København. Med over 22% af stemmerne har vi fået en flot fremgang, som nu realiseres som indflydelse på rådhuset. En indflydelse som også forpligter os til, at omsætte den politik som vi er gået til valg på. Den store tillid vi har fået fra københavnerne - og danskerne - medfører naturligvis også et stort ansvar om at få realiseret vores politik.

En værdig ældreomsorg, et markant løft til folkeskolen og en ambitiøs klimaindsats.

Det er jeg sikker på der er bred opbakning til i SF. Jeg har i valgkampen kæmpet en kamp for daginstitutionerne og håber ligeledes at de nyvalgte BR kandidater vil prioritere det område.


Nu gælder det først og fremmest - en oprydning og en løsning på budget 2010.

Resultatet af de personlige stemmer er ikke gjort op og jeg venter spændt. Jeg håber at Københavnerne har prioriteret de kandidater som har haft daginstitutionerne, som står overfor en stor udfordring her efter valget.

Besparelserne på daginstitutionerne er stadig ikke udspillet og jeg håber at de der er valgt og det siddende BR vil respektere københavnernes stemme i forhold til at prioritere at finde en løsning.

I SF har vi nu foreslået at finde pengene på “det store budget” i form af en langsommere gældsafvikling (22 mio. kr.), 5 mio. kr. på plakater og annoncer, og 5 mio. kr. på rejser mv. Det er omkostninger der går på tværs af forvaltningerne og vil kræve at de øvrige partier er med på den.

Selvom der findes en løsning på de 48 mio. kr. der lå i forslaget om besparelse på kompensationsordningerne - så skal vi stadig huske at der også var store grønthøsterbesparelser vedtaget i udvalget. Besparelser der bevirker at institutionerne skal finde omkring 2,98% af budgettet. En væsentlig besparelse som samtidig med merindskrivningen medfører en klar forringelse af daginstitutionernes opgaveløsning.

Vi skal i SF - og uanset om jeg bliver valgt eller placering i suppleantlisten - vil jeg arbejde videre med at sætte pres internt i SF for at få prioriteret daginstitutionerne.

5 kommentarer til “Ansvar følger efter stor succes for SF”:

  1. 1
    Nis Bech skrev:

    Hej Claus -
    På ældreområdet foreslår jeg, at I kigger på de forebyggende hjemmebesøg.
    Som det er nu er aldergrænsen for høj. Sæt den ned! Så tror jeg I vil højne det forebyggende arbejde væsentligt!
    Hilsen Nis

  2. 2
    Claus Bodin Staal skrev:

    Hej Nis - Det lyder meget interessant. Jeg har desværre bare ikke det store kendskab til problematikken. Hvad er aldersgrænsen i dag?
    Venlig hilsen
    Claus

  3. 3
    Jan Hornbøll Hansen, SF-Vesterbro skrev:

    Hej Claus
    Hvis du kommer i borgerrepræsentationen hvornår kan vi så forvente at København følger Lyngby/Tårbæk, Rødovre og Norge og indfører OpenOffice og OpenSource i forvaltningen? ;-)

  4. 4
    Claus Bodin Staal skrev:

    Hej Jan

    Først og fremmest så kan vi starte med at finde vores vedtagelse i SF København fra 2005 frem og arbejde videre udfra den. Vi vedtog at arbejde med åbne standarder, men der er ikke rigtig sket noget på den front.

    Jeg regner med at vi kunne fremsætte et forslag allerede i første kvartal af 2010.

    OpenOffice kan udrulles ved siden af KK’s øvrige kontorsoftware, men hvis det skal “virke” og være en besparelse så skal vi have folk til at bruge kontorpakken så skal der gøres et forarbejde.

    Venlig hilsen

    Claus

  5. 5
    Claus Bodin Staal skrev:

    Hej Jan - Jeg kom ikke ind og får med en placering som 5. suppleant nok heller ikke lejlighed til at sætte en dagsorden inden for murene. Jeg kan ikke lige se ud af de valgte medlemmer hvem der vil kunne tage tråden op. Men måske Peter Thiele? Det vil være en periode hvor vi vil se at flere kommuner vil skulle stå overfor valget - en meget dyr windows 7 - løsning og ny kontorpakke eller om man skal prøve noget andet. Desværre er luften også gået lidt af ballonen i DK, men trives i Sverige. Vi kan håbe på at debatten i Sverige vil spredes til DK. Mon ikke.

    Jeg havde nogle tanker om at søsætte nogle IT eksperimenter i både folkeskole og daginstitutioner, men jeg må nok arbejde vdiere med ideerne og vente de 4 år det tager førend vi kan komme til afstemning igen.

    Evt. kunne vi i København - eftersom det ikke rigtig er lykkedes på nationalt plan - forsøge at lave en platform - et virtuelt IT-netværk, som kunne forsøge at sætte en dagsorden. Men mangler stadig den viden man kan få igennem forvaltningen derinde.

    Venlig hilsen
    Claus

Skriv en kommentar til dette indlæg: