Vi skal ud af døren og få os en på opleveren!
Det er hyggeligt at sidde hjemme - sætte en video på eller skrue højt op for anlægget, mens man sidder i sin bedste stol og bare slapper af - helt alene (med tre børn er dette ikke altid muligt!). Men selv om vi underholdes godt i eget selskab er det der i hvertfald for mig skaber mest værdi og glæde - samværet med andre. At være tæt på andre mennesker, bekræfter mig selv og giver mening - næsten uanset indholdet eller konteksten. Det samme giver koncerten og turen i biografen eller teatret, men igen helst aktiviteter sammen med andre - aktiviteter vi kan dele. På cafeen eller bare som en tur på strøget blandt andre mennesker. Andre mennesker er kodeordet. For vi er som mennesker - sociale.
Den sociale adfærd er derfor også ofte til debat, når talen falder på digitaliseringen og specielt når det gælder kopiering og udviklingen af de sociale medier. For nærhed og originalitet (og penge) spiller en rolle. Bliver kunstnerne fattigere af, at folk kopierer deres musik i stedet for at købe den? Det tror jeg ikke - men cash-flowet skal i fremtiden findes andet steds. Nogle tjener i dag flere penge på koncerter og optrædender, mens andre allierer sig med reklamebranchen. Jeg tror der er en større trussel i at kultur-penge samles i meget magtfulde og centralecirkler og dermed er med til at true kulturens udvikling. Kultur skal i min optik være med til at udfordre os, provokere os, underholde os - men hvis kulturen bures inde - som det er tilfældet med musikbranchen i øjeblikket - så vil vi blive fattigere og mere ensporet.
Jeg tror man skal anskue det således, at den digitale revolution ikke er en trussel, men på mange måder byder os til, at blive analoge og skaber et større behov herfor og det er på sin vis fint. For den største værdi og det som jeg tror vi er gladest for er det sociale. Selvom digitale medier gør mange ting nemmere så er den største oplevelse den direkte og analoge forestilling, som giver mest mening. De digitale sociale medier og muligheder tjener som hjælp og som booster for netop en ny - “kom ud og oplev” kultur.
En kultur, hvor de digitale medier er en vejviser og reklamesøjle - og en trussel mod almindelige markedsmekanismer.
CD’en på anlægget er nu udskiftet med Itunes eller lignende og musikken købes direkte online (gerne enkelte gode numre). Andre henter og deler musikken - for det er muligt og hvem betænker ikke de der tilskyndes til at spare ganske mange penge på at omgå systemet. Film, musik, spil, kunst og kultur deles på nettet i stor stil, men hvor kvaliteten tidligere var argumentet for at det var fint at lave en båndoptagelse - så er kvaliteten i dag argumentet for at lade være. Kvaliteten (studie) er ligeså god hvad musik og film angår, som det der leveres på skiverne. Men det er her virkeligheden spiller ind. For godt nok kan den enkelte sang eller være en god oplevelse, men den der opleves i nuet og analogt ved f.eks. koncerten eller teaterstykket eller i biografen (nu med 3D) er alt andet lige bedre end den man får i stuen - der er sfære til forskel.
Som DR skriver er det derfor også musikernes lod at skulle ud blandt folket, når der skal tjenes penge og det er godt. For der er også opbygget kæmpe mediesyndikater og de moderne medievirksomheder er med til, at mainstreame vores kulturelle opfattelse. Den glubske pladeindustri kæmper i øjeblikket for at bevare magten over musikindustrien. For som monopolister har de skabt en kapitalmølle, som alene er gunstig for de “store” “masse-mainstream” kunstnere.
Madonna, Britney Spears m.fl. er båret frem af magtfulde organisationer - og tænkt dig på hvis bekostning? Pengene sætter dagsordenen for vores kulturelle udvikling og vi kan glæde os over at de teknologiske muligheder giver mulighed for at andre - mindre kendte musikaliteter kan nå mange relativt billigt og slå hul på pladeselskabernes monopol.
Kunsten skal støttes, men ikke nødvendigvis beskyttes - kulturen vokser mange steder, fra subkulturer og i kælderlokaler og det er igennem dennes performance at denne skal bedømmes.
Vi bør bryde med vores lidt forældede opfattelse af pladeselskabernes ejerskab af musikken. Tag i teatret, Gå til koncert, Se filmen i biografen, download og hør det lokale gymnasiebands seneste uploadede frie udgivelse - og køb dem til firmafrokosten eller til sommerfesten.
Udforsk kulturen og lad den leve - frit!
Skriv en kommentar til dette indlæg: