Boghjørnet

Her finder du en nyere oversigt over litteratur jeg har læst. En stor del af min hverdag tilbringer jeg med litteratur. Både som følge af mine studier som er meget boglige og som en hobby. Derfor vil der både være faglitteratur og skønlitteratur… Det skrevne står selvfølgelig hundrede procent for min regning og er naturligvis udtryk for min opfattelse - men du skal være velkommen til at kommentere og komme med gode ideer, samt evt. gode anbefalinger til anden litteratur.


Litteraturen er læst i 2007 og 2008 og vil løbende blive opdateret.


Mange af de valgte skønlitterære bøger udspring i “kode” og “konspirations” genren - specielt har jeg læst samtlige af Dan Browns værker og springer nok også på hans kommende udgivelse (sat til December 2008). Jeg er specielt fascineret af de historier som kobler god tankevirksomhed med et filosofisk præg. Mystificeringen af lukkede områder i vores hverdag og som man måske kan sige stiller spørgsmål og opstiller teorier (mere eller mindre sammenhængende) som kan give grobund for refleksion og kritisk stillingtagen. Lige præcis Dan Brown findes i populær litteraturen og sikkert udskældt blandt “virkelige” kunstnere, men jeg synes specielt med plottet i Da Vinci Mysteriet, at han får sat et alvorligt spørgsmålstegn ved katolicismens patrialske hieraki og grundlag og naturligvis ved den patriakalske religiøsitet i det hele taget.

At sætte kvinden i centrum ligger meget på linje med den sam fundsudvikling vi undergår og forstærkes derved også. Romanen formår dog ikke at få mig ud i de store følelsesmæssige svingninger, men opbygningen og kompositionen af romanen gør dog at den hurtigt er tygget igennem og man derefter kan sidde og tygge lidt videre på ideen om Maria Magdalena, Leonardo da Vinci og den katolske ortodoksi. At hans øvrige romaner desværre ikke lever helt op til samme standard og langt fra når plottet i Da Vinci er naturligvis sørgeligt, men det kan ikke være helt godt alt sammen. Der vil med tiden være mere under mine kommentarer om romanen og de øvrige romaner med tiden.

Med Khaleed Hosseinis Under en Strålende Sol har jeg nu kastet mig over temaet omkring forholdene i Afghanistan og pt. er jeg således igang med en lokal skribent Atiq Rahimi, mens jeg venter på at Drageløberen skal komme hjem fra biblioteket.

På siden vil der med tiden også være en lang række faglitteratære værker anmeldt eller under anmeldelse, hvor tilgangen nødvendigvis vil være en anelse anderledes. Litteraturen vil naturligvis befinde sig indenfor statskundskabens rammer. Politologiens univers om man vil. Anmeldelserne vil endvidere bære præg af at være udarbejdet i en bestemt analyseramme og forståelse - som ligger i en forlængelse af de projekter som de for mit vedkommende indgår eller har indgået i. Det er min gode vilje at projekterne med tiden vil komme til at ligge på siden.

Som skrevet tidligere har du gode ideer til skønlitteratur eller faglitteraturen skal du ikke holde dig tilbage. Diskussioner og meningstilkendegivelser er også velkomne. Jeg sætter naturligvis rammerne for god sprogbrug og bevarer naturligvis retten til at ekskludere usømmelige og ekstremt krænkende indlæg.